Hyperlækker hestemakrelfilet
|
|
INGREDIENSER: 300 g hestemakrelfilet med skind TILBEREDNING: Læg fileterne på en tallerken og krydr dem på begge sider med f.eks. mild chili, karry, fiskekrydderi, citron-peber etc., hæld lidt rom over fisken og bland det hele godt og grundigt. Dæk fisken over med folie/stanniol og anbring tallerkenen med indhold nogle timer i køleskabet. Klargør grønsagerne (skyl, skræl, hak etc.), kom dem i en skål, drys krydderurter (f.eks. Herbes de Provence, oregano, basilikum) og middelhavssalt over. Dæk over med folie/stanniol og kom skålen ind i køleskabet. Tænd ovnen og indstil temperaturen på ca. 160˚ (varmluftovn ca. 150˚). Tag hestemakrelfileterne ud af køleskabet og vend dem i hvedemel. Steg fisken hurtigt på en pande i rigeligt med rapsolie, så den kan tage ved, og anbring den derpå i et smurt ildfast fad. Sæt fadet ind i ovnen og steg i ca. 15 min. Fjern skindet fra fileterne (brug f.eks. spidsen af en kartoffelskræller – OBS.: efter tilberedningen har hestemakrellen ”krølle på halen”. Derfor er det lettest at fjerne skindet fra halen og opad!). Kom krydderurter (f.eks. de samme, der blev benyttet til grønsagerne) og middelhavssalt over hestemakrelfileterne og grill til sidst ca. 1 min. ved 250-300˚, så de bliver sprøde og lækre. Mens hestemakrelfileterne tilberedes i ovnen, hældes overflødig rapsolie fra panden (hvis der anvendes en teflonbelagt pande, kan den evt. tørres med køkkenrulle). De 5-6 champignons skæres i skiver og steges på panden sammen med løgene, tomatkon-centrat, honning og citronsaft. Tilsæt krydderier (f.eks. de samme, der blev anvendt til fisken) , 2 spsk. hvedemel, derefter vand. Lige inden saucen er ved at være færdig, tilføjes den finthakkede citrontimian. Kom til sidst krydderurter i og smag til med middelhavssalt. KOMMENTARER: Hestemakrellen er i modsætning til makrel en mager fisk, men dens kød virker alligevel saftigt og lækkert. I ovenstående opskrift er fisken marineret i rom, og dette højner ydermere fiskens smag markant! De mellemstore og store eksemplarer af hestemakrellen er mere påskønnede end de små, da kødet er mere smagfuldt. Hestemakrellen er i øvrigt mindst lige så god som den mere kendte havbars!
|
|